Forbindelsessikkerhed
Hvis sikkerhedsindikatoren ( ) vises under en forbindelse, krypteres
datatransmissionen mellem enheden og internetgatewayen eller serveren.
Sikkerhedsikonet angiver ikke, at dataoverførslen mellem gatewayen og
indholdsserveren (hvor dataene er gemt) er sikker. Tjenesteudbyderen sikrer
dataoverførslen mellem gatewayen og indholdsserveren.
Sikkerhedscertifikater kan være påkrævet til nogle tjenester, f.eks. banktjenester.
Du får en meddelelse herom, hvis serverens identitet ikke er ægte, eller hvis du ikke
har det rigtige sikkerhedscertifikat på enheden. Kontakt din tjenesteudbyder for at
få yderligere oplysninger.
Vigtigt: Selvom brugen af certifikater mindsker risikoen væsentligt ved
eksterne forbindelser og softwareinstallation, skal de bruges korrekt for at kunne
udnytte den øgede sikkerhed. Tilstedeværelsen af et certifikat giver ikke nogen
beskyttelse i sig selv. Certifikatstyring skal indeholde korrekte, ægte eller pålidelige
certifikater, hvis der skal være øget sikkerhed. Certifikater har en begrænset levetid.
Hvis teksten "Certifikatet er udløbet" eller "Certifikatet er endnu ikke gyldigt" vises,
selvom certifikatet skulle være gyldigt, skal du kontrollere, at den aktuelle dato og
det aktuelle klokkeslæt på enheden er korrekte.
Før du ændrer certifikatindstillingerne, skal du sikre dig, at du har tillid til ejeren af
certifikatet, og at certifikatet faktisk tilhører den angivne ejer.
15. Positionering (GPS)
Du kan bruge programmer, som f.eks. GPS-data, til at beregne din position eller
måle afstande. Disse programmer kræver en GPS-forbindelse.
Brug af GPS
GPS-koordinaterne angives ved hjælp af det internationale koordinatsystem
WGS-84. Koordinaterne er ikke tilgængelige i visse områder.